Beskrivelse
Grå træolie
Mølballe Grå træolie er et plejemiddel der er specielt udviklet til at pleje og beskytte bordplader og møbler i massivtræ. Vi anbefaler, at du plejer dit produkt med samme type olie som det er leveret / grundbehandlet med. Det vil sige, at hvis dit produkt er leveret behandlet med grå olie skal du efterfølgende behandle med Mølballe Grå træolie. Ved at benytte den samme plejeolie som træet er behandlet med fra start vil overfladen fremstå så ensartet som muligt.
Daglig rengøring
Mølballe anbefaler, at den daglige rengøring foregår med en hårdt opvredet klud, og at rengøringsmidler så vidt muligt undgås.
Fremgangsmåde for pleje og vedligehold af oliebehandlede træplader
Rengør overfladen, der skal behandles, og lad den tørre i 6-8 timer. Påfør olie til overfladen står blank og slib grundigt i træets åreretning. Hvis pladen slibes tør påføres mere olie. Lad olien trække. Efter max 15 minutter aftørres alt den overskydende olie. Det er vigtigt, at det gøres så grundigt, at olien ikke smitter af på et stykke køkkenrulle.
BEMÆRK: Klude brugt til oliering er selvantændende og bør straks efter brug placeres i en lufttæt beholder!
Generelt om oliebehandlede træplader
Pladen kan dagene efter behandling ”svede” en smule. Dette aftørres. Det er vigtigt, at pladerne beskyttes mod vand i 1-2 dage efter en oliebehandling, da olie og vand ikke forenes. Der kan dannes grå skjolder, hvis der trænger vand ned i olien. Disse vil, sammen med ridser og lette trykmærker, forsvinde ved den næste oliebehandling.
Hvis pladen fremstår mere mat i overfladen på et afgrænset område, kan dette oliebehandles separat.
Brug for hjælp?
Har du spørgsmål til produkter, fremgangsmåde eller brug for hjælp til bestillings- og betalings processen? Vi sidder klar til at hjælpe dig! Du finder vores kontaktoplysninger her.
Vi har mange års erfaring med fremstilling og vedligehold af bordplader, møbler og tilbehør i en bred vifte af forskellige materialer, og bestræber os på at give vores kunder de bedst mulige forudsætninger for at pleje- og vedligeholde vores produkter korrekt.
Er du interesseret i at vide mere om Mølballe og vores produkter? Du kan besøge vores hjemmeside molballe.dk eller tage et kig på vores andre produkter.